De 5 Facebooktyper: Hjælpsomme Hanne

hjaelpende_hanneMød Hjælpsomme Hanne

 

(Er du ikke helt med på dét med Facebooktyperne, så læs INTRO).

Du elsker bare Facebook og kan slet ikke huske dit liv ”før” Facebook. Du netværker på livet løs, du deler, du liker og du er som en fisk i vandet i dine venner og relationers nærvær. Du synes det er superfedt at kunne følge med i venners og samarbejdspartners liv efter devisen: jo mere jo bedre.

Du tænker faktisk ikke ret meget i opdeling af ”forretning og privatliv” for du ér jo din virksomhed. Du har haft skønne år med børnene i centrum og nu er du ude og realisere DINE drømme som selvstændig. Du er et varmt og givende menneske, som gerne deler rundhåndet ud af både dine erfaringer og dine ydelser/produkter. Nogen gange glemmer du ”lidt” at din forretning faktisk også skal give dig ro i maven og økonomisk frihed.

Du har haft en Facebookside længe, for du lurede ret tidligt at dette var vejen frem for din virksomhed. Du hader nemlig at lave ”direkte salg” og er bange for at virke for anmasende.

Selvom du har haft din Facebookside i flere år, så har du ikke imponerende mange likere (mange er venner, familie og netværk). Stort set hver gang du laver en opdatering på din firmaside, så deler du den også på din private profil, for at være sikker på at flere ser den. Du er godt klar over, at der er noget med at Facebook ikke lader alle se dine opslag, men synes helt ærligt, at det er ALT for kompliceret at sætte sig ind i.

Èt par af dine søde kollegaer fra branchen har fortalt dig, at du kan trykke på ”BOOST-knappen” og så kommer du ud til flere (betaler for at…). Herregud, det koster måske en 50’er pr. gang, men når du så kigger på regningen fra Facebook, så er det lige pludselig blevet til en hel del penge, og ofte tænker du på, om det er pengene værd. Omvendt, så ved du ikke hvad du skal gøre anderledes, for booster du ikke opslagene, så sker der slet ikke noget. M.a.o. føler du dig lidt fanget og måske også en lille smule ”bondefanget” af Facebook.

Du forstår heller ikke helt, hvor du styrer dit annonceforbrug, finder dine faktura, og hvorfor du afregner i US dollars og hvorfor din annoncekonto’en er i ”pacific time”?

I det hele taget, så får du lidt ”tics” når vi snakker nørderi, IT og teknik i al almindelighed. Vil det være frækt at kalde dig lidt ”knap-forskrækket”? Du trykker ikke på noget af ren nysgerrighed, du vil helst ”holdes i hånden” og ha’ en forklaring først, så du ikke kommer til at gøre noget forkert.

Din firmaside sådan lidt ”komsi-komsa”. Du fik dine teenagebørn til at oprette siden i sin tid og du har ikke rigtig nogen ”rød tråd” i dit indhold. Du føler dig ind i mellem lidt ”hjælpeløs” og ville gerne sælge noget mere og få folk til at interagere mere med dig.

Med andre ord er dine udfordringer:

Din tilgang til Facebook er ustruktureret og uden mål.
Du har for få interessante likere på din side til at bære en levedygtig virksomhed.
Dine opslag kommer ud til for få mennesker, og det giver ikke nok forretning.
Du bruger for mange uovervejede penge på boost, uden at høste resultater.
Du er lidt nervøs for teknikken og lader dig ofte bremse.

Ligner du Hanne, så har jeg et par forslag til, hvordan du kan få meget mere ud af dit store arbejde med din Facebookside:

Du elsker jo andres selskab og er ikke bange for at dele ud af egne erfaringer, så det ville være super for dig, at samle ligesindede (uanset branche) og lave et arbejdsfællesskab.

Start med at lave et virtuelt fællesskab i en lukket Facebookgruppe. Udvid det til at I mødes ude i ”virkeligheden” og temasæt jeres arbejdsdage med f.eks. Facebookindhold, strategi, konkurrencer, Facebookannoncering osv.

I vil opleve, at dét at være flere er GULD, for I bidrager alle med noget erfaring og kommer berigede hjem. Desuden vil de fysiske arbejdsdage gøre, at du lærer at få mere struktur, planlægning og retning på dit indhold, så der kommer en rød tråd.

Grundlæggende vil det være godt og sundt for din virksomhed at få mere retning på dét du leverer på Facebook, så du får salg og dermed langtidsperspektiver for din drømmevirksomhed.

Har du brug for min hjælp, kan jeg anbefale dig:

Individuelt Facebookkursus:
Du og samarbejdspartnerne vil kunne få max. glæde af et individuelt kursus, som I faktisk godt på må dele to virksomheder – så får du/I lagt fundamentet for dét, I selv skal arbejde videre med.
Blandt andet vil det være super for dig at lære at lave en ganske simpelt LIKE-annonce, som for få penge, kan skabe de likere som du fortjener at have på din Facebookside.
Du/I lærer at planlægge indhold og bliver inspireret til at tænker anderledes (og nemt) indhold til Facebooksiden, så det er slut med dårlig samvittighed og lønner sig med flere kunder.

Vigtigst af alt – jeg “holder dig i hånden” og sørger for at al teknik bliver fuldstændig overkommelig og lærer dig, hvor du finder din vej og roen i Facebook.

button-15

Klippekort til Fessorhjælp:
Det er guld værd for dig at ha’ sådan én som mig som din livline. Har du klippekort kan du altid (med kort varsel) bestille en tid, hvor vi mødes på Skype eller telefon (eller på kontoret ved min. 1 times sammenhængende rådgivning) – Skype og telefon afregnes helt ned til 15 min. Du slipper for bekymringer – jeg hjælper dig videre med det samme, eller udfører opgaven for og med dig.

Send en mail og spørg hvis du er i tvivl – jeg vil så gerne hjælpe dig.

Eventuelle navnesammenfald med personer fra den virkelige verden er helt tilfældige. Facebooktypen er sammenstykket af mange års erfaring med hundredvis af kunder igennem mit 7-årige virke som Facebookfessor i Den Skaeve Vinkel.

Typerne hjælper mig– hver dag – med at tilpasse min undervisning og rådgivning til dit og andre kunders behov. Mit håb er at typerne giver dig en bedre forståelse/indsigt i, hvad du har behov for når du skal ha’ mest muligt ud af din tid og pengeforbrug på Facebook som virksomhed.
 

button-17

Læs også om:
Webshop Winnie
Modige Mads
Skeptiske Søren
Ambitiøse Anette