De 5 Facebooktyper: Skeptiske Søren

skeptiske_soerenMød Skeptiske Søren

(Er du ikke helt med på dét med Facebooktyperne, så læs INTRO).

Du er bare IKKE vild med Facebook. Verden FØR Facebook var både nemmere og mere ukompliceret – BUM! Så enkelt og kort kan det siges.

Derimod er du mere til at mødes med mennesker fysisk. En telefon er til at ringe med, for selv sms’er er kun til at misforstå og god, gammeldags øjenkontakt skal man ikke kimse af.

Af nød lod du dig overtale til at få en personlig profil, fordi man knap nok kan være medlem af en forening uden at al kommunikation foregår via en lukket Facebookgruppe, vel? Selv invitationer til familiefester kommer via Facebook, så ”what to do”?

Du havde det lige så godt. Du kunne jo – trods alt – følge med i alle dine venner og families liv via din kones profil, og ja, hun var lidt træt af det, men man må deles om tingene i et ægteskab, ikke?

Du græmmes dagligt over, hvad dine venner kan få sig til at lægge op af madbilleder, personlige udfordringer, mærkværdige detaljer fra deres privatliv.

MEN – du har jo også din virksomhed. Du smider stadig penge efter avisannoncer og forsøgte for nyligt med en frisk radioreklame og årlige messer er fast på programmet (selvom de koster en mindre bondegaard).
Dét der virkede før, virker ikke helt så godt længere. Det koster mange penge og du føler dig ærlig talt lidt ”overhalet” af nogle nye, friske kon-kollegaer i branchen.
 
Med andre ord er din udfordringer:

Du hader Facebook eller føler dig, som minimum enormt irriteret, når du er der.
Du forstår ikke hvorfor folk uploader, deler og gør som de gør på Facebook.
Du synes at dét at være virksomhed på Facebook gør dig usikker.
Du er nervøs for, at din veletablerede virksomhed kommer til at fremstå useriøs.

Har du fællestræk med Søren, så vil jeg forslå dig et par ting omkring arbejdet med Facebook:

Ærligt, så er den optimale løsning nok at hyre nogen til at gøre det for dig. Alternativt uddanne eksisterende personale, hvis du har en ansat med gode kommunikationsevner OG som udgangspunkt, synes at Facebook er fedt og at opgaven er endnu federe.

Individuelt forløb (med mentorordning):
Insisterer du på at gøre det selv, så skal der altså en del coaching til, før at du kommer til at vende ”rigtigt” i forhold til Facebook. Jeg anbefaler dig at tage kontakt for tilrettelæggelse af et individuelt forløb – du risikerer at få at vide, at du skal holde dig væk fra Facebook og arbejde med andre medier – jeg er nødt til at være ærlig i min rådgivning. Omvendt så har jeg også ført “Skeptiske Søren’er M/K” til tops på Facebook – jeg skal bare lige mærke, hvad din grundindstilling er.

Ønsker du at sende en medarbejder afsted, så tager vi udgangspunkt i den pågældende persons eksisterende evner og planlægger et individuelt kursus eller personligt forløb.

Facebook outsourcing:
Vil du ha’ nogen til at gøre det for dig på den lange bane, så skriv til mig, så forbinder jeg dig med min gode samarbejdspartner. Den rigtige hjælp fra en som er faglig kompetent OG konstant holder sig opdateret på hvad der skal til for at skabe resultater på Facebook.

Har du allerede én eller flere medarbejdere i gang med Facebook, så kan du styrke dem – både fagligt og strukturmæssigt ved at ta’ et kig på:

Klippekort til Fessorhjælp:
I stedet for at dine medarbejdere sidder og bruger oceaner af tid på at knække problemstillinger, så giver klippekortet mulighed for eksperthjælp ad hoc + løbende uddannelse & inspiration.

Send en mail og spørg hvis du er i tvivl – jeg vil så gerne hjælpe dig.

Eventuelle navnesammenfald med personer fra den virkelige verden er helt tilfældige. Facebooktypen er sammenstykket af mange års erfaring med hundredvis af kunder igennem mit 7 årige virke som Facebookfessor i Den Skaeve Vinkel.

Typerne hjælper mig– hver dag – med at tilpasse min undervisning og rådgivning til dit og andre kunders behov. Mit håb er at typerne giver dig en bedre forståelse/indsigt i, hvad du har behov for når du skal ha’ mest muligt ud af din tid og pengeforbrug på Facebook som virksomhed.
 

button-17

Læs også om:
Webshop Winnie
Modige Mads
Hjælpsomme Hanne
Ambitiøse Anette