Instagramkursus – individuelt

Skræddersyet Instagramkursus for dig

”Wauw, troede bare at Instagram var Facebook uden ord”.

Dé ord hører jeg ofte, hvilket er ret ærgerligt, for Instagram er helt sit eget sociale medie med et stort selvstændigt potentiale – som du IKKE forløser ved at behandle det strategisk ligesom Facebook.

Instagram har sin egen følgerkultur, sin egen “tone”, sit eget visuelle sprog og ikke mindst hashtags, som en afgørende faktor for succes.

Instagram har et stort internationalt potentiale, hvis du skal ud og erobre verdensmarkedet indenfor livsstilsprodukter; boligindretning, interiør, smykker, design, tøj m.v.

Derudover er Instagram skabt til at skabe brugerdrevet markedsføring – altså, hvor glade kunder laver DIN markedsføring FOR dig – vel at mærke, hvis du forstår at facilitere og sætte de rigtige rammer.

Potentialet med  brugerdrevet markedsføring er specielt stort inden for al oplevelsesøkonomi, rejser, forlystelser, restauranter, campingpladser, frisører, kosmetologer, tøj, interiør m.v.

Jeg elsker Instagram for mediets helt specielle sjæl og deler ud af min viden og store erfaring i et letforståeligt sprog og naturligvis tilpasset dine behov og ikke mindst branche.

Så hvis du ikke er til kurser med andre deltagere og hellere vil have mig helt for dig selv, tilbyder jeg individuelt Instagramkursus, enten her hos mig i Business Park Nord (Støvring, lige syd for Aalborg), eller over Skype.

På dit eget individuelle Instagramkursus bestemmer vi sammen farten. Kurset er naturligvis både for nybegyndere og dig, som er godt i gang, men vil lære mere og ha’ et tjek på strategien.

bestil_her

 

 

Jeg kan blandt andet hjælpe dig med rådgivning om:

  • hvordan du laver en strategi for din markedsføring på Instagram (det kan betale sig, selvom du har været i gang i flere år).
  • hvordan du finder de hashtags, som passer til din virksomhed og branche på en nem og overskuelig måde.
  • hvordan du NEMT kan få masser af sjove idéer til billeder og hvordan du tilpasser dit indhold, så det bliver både NEMT, SJOVT og SPÆNDENDE at arbejde med din Instagramprofil.
  • hvordan du laver opslag, der skaber engagement og aktivitet og gør dine følgere til ambassadører for dig og dine produkter/ydelser
  • hvordan du øger din rækkevidde, så flere ser dine billeder (Instagram har også fået en algoritme)
  • hvordan du laver effektive konkurrencer – herunder regler og jura, form på lovlige konkurrencer, sociale præmier, praktisk udførelse
  • hvordan du bedst udnytter de resultater, du får ud af dine konkurrencer – for det handler IKKE bare om at skaffe flere følgere!
  • hvordan du bedst og mest effektivt bruger Instagrams annonceringsmuligheder
  • hvordan du får dine glade gæster og kunder til at tiltrække den næste gæst/kunde.

Tiden er helt dig egen, så har du spørgsmål til andre sociale medier, så snupper vi også dem med.

Du er altid velkommen til at dele kurset over to gange, hvis det passer bedre til din indlæring.

Selvom kurset er “individuelt” er du velkommen til at medbringe en kollega eller samarbejdspartner, uden at I skal betale ekstra – bare jeg ved, hvor mange kopper jeg skal sætte på bordet.

Pris: kr. 2.995- ex. moms for 3 timers individuel sparring og rådgivning.
Pris: kr. 1.995,- ex. moms for iværksættere (CVR nr. max. 1 år gammelt ved bestilling).

Du bestiller kurset her:

bestil_her

 

 

Tidspunkt og de praktiske deltaljer aftaler vi pr. mail bagefter.

Button_andre_kunder_siger

Andre har spurgt:

Kan man virkelig bruge 3 timer bare på Instagram?

Åh ja, hvis du bare vidste… Instagram er sit helt eget medie og rigtig mange kommer (desværre) til at behandle det som en tilbygning til Facebook. Det er helt forkert og uambitiøst, hvis du spørger mig. Skal du ha’ indløst Instagrams store potentiale, så skal du altså se på dét med andre øjne.

Hvis vi er to kollegaer, som gerne vil med på et individuelt kursus, så skal vi så betale for to billetter?

Nej – vel hedder det “individuelt kursus”, men det skal ikke ses så firkantet. Ønsker du at medbringe en kollega, så synes jeg kun at det lyder fornuftigt for jeres efterfølgende sparring. Køb én billet og skriv i kommentarfeltet at I kommer to – så er jeg sikker på at få booket det rigtige lokale.

Hvis jeg nu også har et par spørgsmål til Facebook, kan jeg så få svar på dem også?

Ja, det kan du helt bestemt. Den åbenlyse fordel ved et individuelt kursus, er at tiden er helt din egen. Du kan i princippet bruge den til hvad du vil.

Jeg kan ikke helt finde ud af dét med dato’er i dit tilmeldingssystem?

Ja, det er ikke helt optimalt sat op – men bestil bare dit individuelle instagramkursus, så kontakter jeg dig bagefter for at aftale de praktiske detaljer som tid og sted.

Foregår instagramkurset altid hos dig?

Nej, det kan også foregå via f.eks. Skype. Ønsker du at jeg kommer ud til dig, så send mig en mail på janne@denskaevevinkel.dk, så får du en tilpasset pris – alt efter afstand.

bestil_her