TONEN – den bliver KUN værre i 2014:7206831_s

 

Jeg starter et sted, hvor det skærer mig lidt i mit hjerte. Tonen er blevet klart skærpet på Facebook! Jeg har aldrig før brugt så mange ressourcer på at hjælpe mine kunder med krisehåndtering på Facebook. Folk ’brænder af’ på firmasider. Det er i og for sig helt naturligt – føler man så uretfærdigt behandlet – fået dårlig service, så har folk luret magten i at konfrontere firmaer i det åbne – på deres firmaside og vi er alle nødt til at ha’ FULDT FOKUS på vores SERVICE i 2014 – du bliver simpelthen ’busted’ hvis du ikke opfører dig ordentlig og du bliver slagtet på sociale medier!

 

Og hvad så med alle jer, der har styr på jeres service? Jamen I er desværre ikke fredet, for der er også en anden ’gruppe’ og det er dem, der skærer i mit hjerte. Folk som får aflad for deres almindelige frustrationer på Facebook, -folk som synes helt urimelige for en sideejer – dem skal du OGSÅ håndtere – og du skal være over dem – du skal være forberedt!

 

5 hurtige TIPS:

 

1. Slet ALDRIG noget på din facebook (i hvert fald ikke i første omgang)!
2. Reagér kvikt, men ikke forhastet!
3. HUSK at et bidsk opslag IKKE går ud til dine likers, men havner i boksen: ’opslag af andre’ og derfor i første omgang primært bliver set af den pågældende persons venner!
4. Ha’ overskud, vær positiv i dit svar – negative mennesker er ikke gode til positiv feed-back, de vil i clinch med dig, så hvis du ta’r dem positivt lukker du dem ofte af!
5. Brug opslaget til at vise alle andre, at du også håndterer negativ kritik med bravour!

 

HUSK!
Bag enhver skærm sidder der et ægte menneske – det gælder alle steder i cyberspace – tænk før du skriver – se et ansigt for dig!

 

Hvad mener DU om tonen på Facebook? Har du nogle oplevelser, som du vil dele?

 

Mange hilsner
Janne

 

NY kursuskalender for foråret 2014 finder du her: http://bit.ly/1dCPPKd