REELS-/videokursus (Instagram & Facebook) – 04.02.26

1.950,00 kr. Ekskl. moms

REELS der sælger – uden at du skal danse (medmindre du vil).

Er du træt af at stirre på skærmen og tænke: “Skal jeg virkelig lave video for at få kunder?” Ja. Det skal du.

Men bare rolig – jeg gør det sjovt, nemt og helt nede på jorden!

På denne kursusdag lærer du at lave REELS, der giver synlighed, følgere og salg – også selvom du aldrig har trykket på “redigér” før.

Redigering omfatter klipning, dét at bruge dækfilm, indsætte sjove elementer, tekster, musik, stemmeindtaling, undertekstning og meget mere.
Du får naturligvis også en masse gode idéer, til hvilke REELS der passer til din virksomheds udtryk, produkter og branding i det hele taget.

-Vi arbejder i den nye app EDITS – intuitiv og gratis.
-Du får masser af idéer til indhold, som passer til dig og din virksomhed.
-Du får styr på undertekster, så selv dem der ser med uden lyd, får dit budskab
-Du producerer dine egne videoer – med personlighed og glimt i øjet

Du går hjem med reels klar til at poste – og måske et lille grin over, hvor meget du har rykket dig på én dag.

Ingen krav om perfektion.
Bare gode videoer, der virker.

Der er kun 5 deltagere på kurset, så der er god tid til alle deltagere.

Iben fra Viborg Laserterapi udtaler:

“Fantastisk kursusoplevelse hos Janne

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et EDITS-kursus hos Janne, og det var en virkelig god oplevelse. Kurset var utrolig godt tilrettelagt og jeg gik derfra med en masse gåpåmod, en rygsæk fuld af idéer, og vigtigst af alt det jeg kom for, utrolig meget selvtillid i forhold til både redigering og brugen af sociale medier.

Janne formår at skabe et trygt og intimt læringsrum, hvor alle bliver set og hørt. Hun er nærværende og dygtig til at sætte fokus på den enkeltes behov og niveau.

Kan varmt anbefales til alle, der ønsker at blive stærkere og mere selvsikker på sociale medier”.

2 på lager

Varenummer (SKU): 30240123-040226 Kategori:

PRAKTISK INFO:

  • Kurset foregår fysisk i Aalborg SV fra 9 - 15.30.
  • Der er gratis parkering ved mine lokaler. Bus, tog og lufthavn i nærheden.
  • Der er lækker forplejning hele dagen: rundstykke, sandwich, chokolade, kaffe/te, vand og sodavand.
  • Alle undervisningsmaterialer fremsendes efter endt kursusdag.

Regler for tilmelding og afbud:
Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at give pladsen til en anden, hvis du bliver forhindret.
Ved afbud indtil to uger før startdato refunderes 50 % af beløbet og herefter refunderes ikke.
Hvis Instagramkurset bliver aflyst af udbyder, refunderes hele beløbet naturligvis.

 

Facebook Kommentarer