FORBEREDELSE…
Planlægning er nøglen til en god, succesfuld Facebookkonkurrence 😉
Ofte oplever jeg at folk helt spontant kaster en konkurrence op på væggen, uden at tænke ret meget over HVORFOR og HVAD de vil have ud af en konkurrence.
Måske man lige har set konkurrenten lave en Valentine-konkurrence og tænker “shit -det skal vi da også”…
Håber at du vil tage mine meget lavpraktiske råd til dig – det handler ikke om raketvidenskab – du skal bare lige bruge 1-2 timer FØR du kaster noget op på væggen…
Tænk PÅ:
FORMÅL!
Overvej stærkt hvad formålet skal være med din konkurrence:
- Flere LIKERE på din Facebookside?
- Mere interaktion og dermed tæthed med dine likere?
- Lancering/eksponering af et NYT produkt/ydelse?
- At få dine likere ind på dit website, hvor de kan opdage fede ting, som de kunne få lyst til at købe?
- Ren og skær forkælelse og værdsættelse af dine likere?
Hvad er DINE succeskriterier for afholdelse af en konkurrence på din Facebookside:
Hvad er dine helt konkrete MÅL (jf. dit formål)?
(Antal nye likers, trafiktal på website/shop, antal visninger på Facebook osv.)
Hvad vil du investere i en konkurrence for at komme i MÅL?
(Hvor meget tid skal du bruge på konkurrencen? Hvor meget må præmien(erne) koste? Skal der påregnes et annoncebudget til at bakke konkurrencen op?
VALG af PRÆMIE!
Valg af præmie hænger ofte sammen med formålet…
Nogen gange giver valget af præmie formålet…
Andre gange giver valg af formålet den oplagte præmie…
I næste blogindlæg fortæller jeg mere om bevæggrunde for valg af præmie(r)…
Disse blogindlæg er lavet på baggrund af en case – en adventskonkurrence, hvor der hele tiden vises eksempler fra…
Kh.
Janne, Facebookfessor
** DISCLAIMER ** – det er altid op til dig selv – som erhvervsdrivende – at holde dig opdateret på lovgivningen på området. Dette blogindlæg er blot en vejledning.
P.S.
Har du brug for hjælp, indspark, inspiration til bedre Facebookkonkurrencer, indhold, synlighed, rækkevidde, kreative idéer, så se HER
Trackbacks/Pingbacks