Kender du det? At du skal møde en person – du har forberedt dig på et interview og en snak, og så bliver det hele bare HELT anderledes end du havde forestillet dig…

Min vinkel på mødet med Lana Bos var: ”Kan man bo i USA og holde en forretning i Danmark kørende udelukkende via online-redskaber som Facebook, Instagram, email-marketing, video’er, webinarer m.v.” og naturligvis var spørgsmålet: “HVORDAN gør man det?”…

 

10373502_600100493422514_8284002629842753159_n 

Jeg har ”kendt” Lana Bos via et facebookvenskab igennem flere år – vi sidder begge i en lukket facebookgruppe, som jeg – ved lidt af et tilfælde – blev involveret i. Jeg var SIKKER på at Lana var københavner, indtil jeg en dag fandt ud af at hun boede i Nørresundby!!! Det var i november 2012 – og vi aftalte at vi skulle drikke en kop kaffe – altså når Lana kom tilbage fra Californien, hvor hun skulle uddanne sig i en måned! Jeg fulgte Lana’s rejse på Facebook – specielt fordi det nærmest var som at følge med i et ugeblad… Lana kom nemlig aldrig hjem igen – hun havde mødt sin sjæleven Daniel, giftede sig og blev i Californien, hvor hun nu udlever én af sine drømme – nemlig en drøm om at komme tættere på sit spirituelle jeg…

Det var oplagt at genoptage vores tidligere ”kaffe-aftale” når jeg nu er her i Californien, og dén var Lana helt med på, så vi mødtes på en hyggelig terrasse i Venice Beach, L.A. hvor jeg bor midlertidig…

patio

Min vinkel var som sagt, at vi skulle tale om, hvordan Lana vedligeholder og udvikler sin danske målgruppe, til trods for at hun bor i den anden ende af verdenen…selvfølgelig med fokus på sociale medier, som Lana er meget aktiv på – Facebook specielt.

Kender du dén med at man godt kan blive LIDT provokeret af folk, som KUN arbejder når de har lyst? Altså når de synes at det er sjovt? Sådan lever Lana, men sjovt nok kunne det slet ikke provokere mig, for jeg fik et meget nuanceret billede af, hvordan man OGSÅ kan leve – hvordan den ”Californiske drøm” også kan udfolde sig – ikke fordi den KUN kan foregå i Cali – den kan foregå hvor som helst… tænker jeg bagefter…

Det handler primært om to ting:

1. at tænke virksomhed (læs: indtægt/livsgrundlag) meget mere kreativt og bredt, end vi normalt gør i vores danske kultur…

2. at turde følge sin(e) drøm(me) og have modet til at tro på, at indtægterne kommer, når glæden og begejstringen får lov til at styre ens indsats, produktportefølje, markedsføringstiltag og meget mere…

Mht. nr. 1, så hedder princippet: ”mange bække små” – eftersom Lana KUN gør ting, som er sjove, som hun begejstres over, så kommer indtægterne både fra at hjælpe andre med at sælge, coache og undervise i at gøre drømme til virkelighed, undervise i tekniske færdigheder (fra WordPress plugins, der gør livet lettere, til billede citater og affiliate systemer), sælge familiens hus for mere end ejendomsmægleren, og generelt at finde kreative muligheder i hvad der kan sælges – hvor end hendes største begejstring leder hende hen.

Mht. nr. 2, ja, så handler det om intuition og ikke mindst om at turde stole på intuitionen. At tro på at ting falder på plads, og at indrette sit liv på en mindre materialistisk måde. Om at frigøre sig fra ”rotteræset”, hvor den næste bil bare SKAL være større end naboens – hvor huset skal være tip-top-spækket med designerting – når man først tør at ”size” ned, så bliver det helt banalt også nemmere at være ”modig” – at kaste sig ud i sine drømme, for presset om en høj FAST indtægt forsvinder med færre materialistiske behov. Vi taler altså ikke om at leve ”på en sten” – der sidder 1 stk. velplejet kvinde foran med et hedt kærlighedsforhold til sin iPhone og andre Apple-produkter – det handler bare om at prioritere og vælge de ting, som betyder mest 😉

Det handler om at nyde NUET, om at værne om tiden og friheden, som ofte er en knap faktor i vores kultur.

Personligt fik jeg en masse ud af mødet med Lana – jeg drømmer om mere TID – en drøm som nok ikke er SÅ vanskelig at realisere – og den behøver IKKE foregår i Californien – jeg har hjemvé og sidder snart i en flyver med snuden vendt mod Nordjylland og jeg glæder mig!

10484280_10152317513523101_3095099943192960340_n

Og ja, Lana er i øvrigt lige så gudesmuk som hun er på alle billederne på Facebook – stærk, beslutsom og samtidig lidt skrøbelig… et komplekst menneske, som jeg er sikker på at mange kan lære noget af – specielt hvis man synes at livet består af RIGELIG med ”hamsterhjul, tøjvask og grå hverdage” – Lana hjælper DIG med at virkeliggøre DINE drømme – du finder hende naturligvis på Facebook  – helt NY facebookside, som jeg nok har været med til at inspirere Lana til at starte ;O)

Vi fik nemlig også snakket en masse om kommunikation, klarhed i budskaber, signalværdi, startkurver på en facebookside – ALT sammen noget som (blandt andet) hænger sammen med en facebooksides navn!

Appel til målgruppen! Skal man udelukkende kommunikere til folk som ALLEREDE forstår fagbegreber el. skal man vælge en mere ”mainstream-kommunikation” i navnet, som sigter mod de nysgerrige – de søgende, som ikke nødvendigvis VED HVAD de søger – navnet blev: ”Gør din Drøm til Virkelighed” (i øvrigt efter stor interaktion med kvinder fra målgruppen) – HUSK at Facebook er genialt til at teste ting af – i hvert fald, hvis du har en masse venner el. likere i din venneskare/fanbase!

Fik jeg fortalt at Lana og hendes mand Daniel var på Hawaii for et par måneder siden? Øen Kauai var et magisk drømmested med en indtagende og magisk natur, så dér skal de bo næste gang de flytter – hvilket bliver i december … JUST LIKE THAT

Facebook Kommentarer