PRIVAT vs. PERSONLIG:selfie nytår

Jeg oplevede klart en tendens i retning af at vi blev meget mere private i 2013 – altså i vores professionelle markedsføring og kommunikation på Facebook. Har ofte rådgivet med ordene: ’PERSONLIG ikke PRIVAT’, men kommer slet ikke til at holde i 2014 – tror faktisk, at det er her vi kommer til at opleve det største ’HOP’ i 2014 og også den største FALDGRUBE!

 

Instagram har et stort ansvar for denne udvikling. Instagram er ’lommen’ på sociale medier, et ’RUM’, hvor vi tør at være mere private, hvor kameraet går tættere på, og hvor vi blander faglighed og privatliv, som en gang ’bland-selv-slik’ fra Spar! I 2013 er Instagram nærmest eksploderer samtidig med at det har været eksperimenterende og på ’føle-sig-frem-basis-. I 2014, skal brugen finpudses. Hvilken strategi skal du ha’ for Instagram? Parallelbranding af dig som person? Salgsfokus? Push- eller Pull-markedsføring? Selfies or NO Selfies? Det er SÅ spændende, at jeg får helt sommerfugle i maven!

 

Specielt dén med selfies er et isbjerg, som vi lige har set toppen af i 2013 og som kommer til at fylde SÅ meget i 2014, men som alt andet: hvornår er det nok? Hvor ligger skæringspunktet for at tiltrække og ikke skræmme? Goodwill or badwill? Pas på årets største faldgrube.

 

5 hurtige TIPS:

 

1. HUSK altid en faglig vinkel på opdateringer, som har et privat indhold.
2. Brug humor og uhøjtidelighed.
3. Selfies er en hurtigtvoksende trend, men tænk på din målgruppe!
4. Brug sjove, skæve vinkler – både billedmæssigt og indholdsmæssigt!
5. Spørg/mål, så du holder din branding på den positive side!

 

Bruger DU instagram? Vine? Snapchat? Start med at lege, mærk om du ’ejer’ de pågældende medier, og find så ud af om din målgruppe er tilstede. Er du klar til det prof. spring, så arbejd seriøst på strategi og eksekvering!

 

Mange hilsner
Janne

 

NY kursuskalender for foråret 2014 finder du her: http://bit.ly/1dCPPKd

Facebook Kommentarer