Jeg følte mig som ”Janne 7 år og klar til juleaften”. Dén dér følelse af at det sker lige om lidt…

Og samtidig snegler tiden sig afsted…

Pulsen er høj…

Sommerfuglene basker i maven…

Det nærmest ”knitrer” i ørerne…

En skøn og uskøn blanding af forventning og nervøsitet.

Hvorfor nervøs? Det er jo ikke mig, der skal sidde der i lænestolen overfor Obama. Det er ikke mig der skal interviewe ham, selvom jeg godt gad – vær aldrig i tvivl om det.

Nervøs på den fede måde, fordi jeg skal være tæt på et kæmpe idol – så tæt på, som jeg aldrig nogensinde har drømt om før…

Jeg synes ellers at jeg var tæt på i 2012, hvor min da 8-årige søn udbrød: ”Mor – der er præsidentens flyver”…

Vi var på roadtrip i USA – nærmere bestemt Florida og lige dér på en airbase, så vi Airforce One.

Bare dét var en oplevelse i sig selv, og endnu større blev det få timer efter, da vi mødte Obama og hele hans kortege på motorvejen.

Jeg vil spare dig for timerne op til det store øjeblik (utålmodighed, glemte måltider osv.).

Nu går vi endelig op af den røde løber til Musikkens Hus – har taget en overgearet ”havne-selfie” på vejen…

(Med Henriette Søvind og Lise Hansen)

Efter indtagelsen af bobler og et halvlunkent USA-oplæg, kommer det store øjeblik endelig….

Vi indtager vores pladser på balkonen og luften er tyk af spænding…

1300 mennesker er så musestille, at du kan høre en knappenål falde på gulvet…

Så træder verdensmanden ind på scenen og vi rejser vi os op spontant, klapper og ”nogen” får helt ærligt tårer i øjnene…
(Vi måtte desværre ikke tage billeder af Obama, men lur mig om jeg ikke har gemt ét til mig selv).

Det er en pragtfuld session – for ”tale/foredrag” kan man jo ikke ”bare” kalde det – for det er en samtale…

 

Obama er karismatisk, velgestikuleret, velovervejet, nærværende og bare utrolig ”likeable”.

 

Man forstår straks hvorfor verden lyttede, når han talte.

Alene Obamas stemme er tryghedsskabende, tillidsvækkende og man bliver bare ramt af én bestemt følelse: Man holder kæft og lytter!

Hans ansigtsudtryk er varmt og imødekommende – han ligner én der nyder at være her – sammen med os…

Han får os til at føle at vi sidder sammen i en dagligstue – et fortroligt rum, hvor vi alle kender hinanden – kender ham, Michelle og deres døtre.

Obamas tale kommer langt omkring og det ville hverken være muligt for mig at gengive den – endsige citere den korrekt, for jeg er alt for meget i mine følelser, men du får et uddrag af nogle hovedpointer, som rørte mig mest:

Obama taler om personligt ansvar, lederskab og entreprenørskab.

Vi har alle en aktie i dét samfund vi lever i – at leve i et demokratisk samfund er både et stort privilegium og en stor forpligtelse.

Vi skal alle sammen tage hvert vores personlige ansvar for at demokratiet fortsat består.

Vi skal alle sammen kigge indad og se hvad vi kan bidrage med på en daglig basis.

Obama fremhæver to vigtige livsværdier:

Be KIND
Be USEFULL

Er du god ved andre mennesker og skaber gode relationer, så har du skabt et godt fundament for at kunne skabe både forandringer og det gode liv – både på et personligt plan, men også i et større perspektiv.

Hvis du bidrager til samfundets udvikling på positiv vis, så sikrer vi os at vi har et godt demokrati og gode samfundsgoder til de næste generationer også. Vi må aldrig tage demokratiet og den frie verden for givet, for vi bliver testet på den hver dag.

 

”Det nye hold”:

Innovation og udvikling skabes via nye generationer. Vi gamle skal være bevidste om de unges kvaliteter. Vi skal ”træde tilbage” og lade dem komme til.

”It’s not about who you’re going to be – it’s about what you’re going to do”

Navigér efter dit moralske kompas.

Vi skal ikke være nogle sådan nogle ”ældre borgere/beslutningstagere” som ”klæber” til taburetterne eller positioner i erhvervslivet, fordi vi mener at ”vi ved bedst” eller fordi vi føler os truet af ny viden og ungdommens idérige sind.

Præsident Obama fortæller passioneret om The Obama Foundation, som er et program for unge som lærer at tage leadership – programmet er allerede en stor succes og man arbejder på at udvide det kraftigt.

Mit personlige udtræk:

Omfavn de unge og giv dem plads – også selvom de ikke har mange års erhvervserfaring – de har gode, upolerede idéer og nytænkning uden ”modenhedens” begrænsninger.

 

”Work-life-balance”:

Obama er helt ”klar i spyttet” når det kommer til prioriteter: ”Jeg ved, at når jeg dør, så betyder det intet for mig personligt, at jeg var præsident – derimod betyder det alt for mig at jeg var mine døtres far, Michelles mand og nåede at nyde vores liv sammen”.

Fordelen ved at være USA præsident var, at alle kom til mig, så jeg var faktisk hjemme det meste af tiden.

Selv i de mest kritiske situationer i det hvide hus, gik jeg altid ovenpå kl. 18:30 og spiste aftensmad sammen med min familie. Mine døtre var på ingen måde interesserede i politik og mit arbejde, så der blev talt om tennis, skole og hvad der nu lige rørte sig i deres hverdagsliv – det nød jeg meget.

Mit personlig udtræk:

Når USA’s præsident kan prioritere de gode og værdifulde hverdagsøjeblikke med familien, så kan vi andre det også. Det handler om at være bevidste og om at vælge aktivt til. Vi må selv tage ansvar for den måde vi vælger at bruge vores tid på, for vi får den kun én gang – tiden altså.

 

Dét at være berømt:

Obama mener at hvis man går ind i politik for at blive berømt, så gør man det af alle de forkerte årsager.

At vælge en karriere i politik handler om et dybfølt ønske om at ville skabe en forandring. Higen efter berømthed giver kun anledning til at folk forsøger at holde fast i deres positioner af helt forkerte årsager.

Og med et glimt i øjet, får han så smidt en bemærkning om Rufus Gifford – som stadig er god til at holde berømmelsen i kog 😉 (Red: Obamas tidligere danske ambassadør, som er fløjet ind fra Boston for at sidde på 1. række i Musikkens Hus).

Obama savner at kunne få lov til at være helt anonym – at kunne gå ud og handle ind i almindelige butikker uden at blive genkendt. Der er en pris for berømmelsen, men det er okay siger han.

 

Der blev også talt om fake news, små humoristiske stikpiller til den siddende præsident.

Anekdoter om hverdagslivet efter præsidentperioden med indhentning af søvnunderskud, lange familieferie og nyt bogprojekt.

 

Hvad er mit udbytte af sådan en dag?

Det er stadig utrolig svært at sætte præcise ord på. Det er en følelse i maven – i hjertet.

Inspiration kan du ikke putte i kasser – den er der bare – stor, tankevækkende og man kan faktisk kalde den frem efter behov og nære sig lidt mere ved den.

Jeg er et menneske der altid har behov for inspiration og helst i mundrette bidder og gerne med mange vinkler…

Fredagen før Obama var det Jakob Stegelmann fra Troldspejlet …

Lørdag Obama fra United States of America…

Lørdagen efter var det TedX I Aarhus med en hel palette af inspirationstalks…

Hent din inspiration på nettet som bugner af den, men lov mig at du OGSÅ henter den i det virkelige liv – i mødet med mennesket, for det kan ikke måles med nogen som helst online oplevelse – du får den hemmelige X-faktor med og jeg elsker det.

Personligt skal der lyde en stor, varm tak til Musikkens Hus for det modige arrangement. Det er BOLD (for at bruge et velegnet, amerikansk udtryk) at hive Obama til Aalborg – tak til Lasse Rich Henningsen for at turde – at være ambitiøs – det klæ’r både Musikkens Hus, Aalborg og Nordjylland i al almindelighed.

Mange hilsner
Janne